torsdag, oktober 23, 2008

De små brune djævle.....

Vejret i efterårsferien endte jo ud med at være ganske fint. Vi klager i hvert fald ikke. Faktisk havde vi kun en enkelt dag, hvor det ikke var særlig spændende at være ude. Derfor drog vi også ud på kastanje-jagt en af dagene. Det hører ligesom til, når nu det er efterår. Pludselig var der ingen af os der kunne huske, hvor der stod kastanje-træer, men det er vel ligesom med postkassen, som man først ser den dag man skal poste et brev.

Vi fandt et træ, og ungerne fik samlet så rigeligt. Camilla havde en klassekammerat med også, så der var nok at slæbe hjem. Så gik der ellers storproduktion i både det ene og det andet - kastanjedyr med tændstikben og edderkopper med farvet spind. Der gik faktisk flere eftermiddage med det og flere æsker tændstikker senere, hængene der nu farvede edderkoppe og spind flere steder i huset - de konkurrerer nok lidt med den ægte udgave......men det ser nu meget hyggeligt jog efterårsagtigt ud.


Kan da også huske fra jeg selv var barn, hvor sjovt det var at sidde og vikle garn omkring nogle tændstikker......

Nu skal der lidt mere til at more mig, men garn og pinde kan man vel altid fascineres af på et eller andet plan!

Etiketter: ,

tirsdag, oktober 21, 2008

Retfærdighed må der til...

25-øren er som bekendt udgået. I går blev der sorteret i det store glas med mønter. Alexander ville rigtig gerne have nogle af dem, fordi de jo ikke kan fås mere og Alexander er jo bare samler. Alt kan bruges og når Alexander vil noget - ja, så vil Camilla også - for snyd går vi jo ikke ind for her i huset :-)

De blev alle talt op og lagt så der var 23 bunker med 4 mønter i hver......

Mor: I kan jo dele dem, hvis I begge vil have nogle....
Camilla: Hvordan skal vi så dele den sidste krone?

Det er vist meget godt, at den sidste matematiktime ikke er nået endnu.

Etiketter:

onsdag, oktober 15, 2008

Pinde-venner....

Lørdag og søndag blev brugt på kursus i pileflet. I alt for lang tid, har jeg talt med en veninde om, at vi skulle lære at tackle de der "pinde", og nu gjorde vi så noget ved det. Det var rigtig sjovt, hyggeligt og givende og jeg er selv vildt imponeret over hvad man kan lave - og lære i løbet af så få timer. Godt nok er foderhuset blevet en andelse skævt - det er ikke helt let at styre både facon og pil og teknikker samtidig, men med lidt øvelse kommer det jo nok, og som første projekt er det vel egentlig ok.

Pil har vi i haven, og der ligger også nogle der er tørret og bare venter..........det er kun tiden der mangler! Nogen derude der ved hvor man finder noget mere af den mangelvare?

Det blev også til en lille afslutningsting - en engel, som jeg var med at produktudviklede lidt på - syntes ikke helt at modellen var i orden, og Fru lærer grinede lidt, fordi vi allerede var i gang med at ændre på tingene........hvis nu alt blev lavet ens, så var tingene da alt for kedelige. Der skal originaler til..........

fredag, oktober 03, 2008

Kan I huske....

....venskabskagen Herman. Den man passer og plejer i 10 dage, hvor der skal røres og fodres og røres og fodres.......for så til sidst at dele dejen i fem portioner og give de fire væk til venner og veninder, der så starter forfra.

Sådan en "fyr" har vi haft i huset i 9 dage nu. Camilla fik den af en veninde og i dag er han fodret og delt og står nu klar til at forlade "hjemmet", så der er andre veninder der kan få fornøjelsen af, at have ham boede.

I morgen skal den femte portion, som jo bliver hos os bages - jeg mener at huske at han smager godt!

Etiketter: