tirsdag, juli 28, 2009

Elvira - nu med billeddækning

Så lykkedes det også at få taget et billede at tøsebarnet iført Elvira! Den har været færdig et stykke tid - vasket og klar til fotosession, men vi har bare ikke fået gjort mere ved det. Tror der er gået lige vel meget sommerferie i den!

Garnet er Arwetta. Jeg brugte alt hvad jeg havde af den røde - dvs. der var vel et par meter tilbage, men der kunne ikke strikkes så meget som en omgang mere! Det var garnmængden der derfor kom til at bestemme længden.

Opskriften er fra Sannes hånd - en supergod og gennemarbejdet opskrift, som det var ren fornøjelse at strikke efter. Det er der så andre der nok kunne lære lidt af, siger jeg diskret ;-)

Det var i hvert fald ikke pga. opskriften, at jeg strikkede lidt frem og tilbage af flere omgange - og ja, Laila, jeg tror det er en hobby der er kommet for at blive, men så holder garnet jo også det længere ;-) og hvad gør jeg dog ikke for at glæde dig dernede i Alpelandet! Bidrager gerne til underholdningen, så længe jeg ikke skal pille det hele op!

Etiketter:

Bornholm, Bornholm, Bornholm.....

Har haft 3 dejlige dage på ferieøen ;-) Tog frem og tilbage med Bornholmerbussen - nemmere kan det vist ikke gøres. Dejligt at se jer alle igen, Johnsen. Skønt at gense Bornholm og dejligt bare at være et par dage.....

Turen til Hammershus, Hammerhavnen, Hammresøen og turen rundt i Sandvig og Allinge var rigtig dejlig. Ærgeligt at vi var så omsværmede som vi var ;-) Svirrefluer over det hele! Vi kunne godt have været dem foruden, men vejret var skønt og næsten alt for varmt, når vi skulle gå - og det gjorde vi jo - mange km. endda, og vi havde vist mere end fortjent lidt frokost og et hvil da vi nåede Allinge. Men dejligt, dejligt........

Hjemvendt fra ferieøen tog jeg familien med til Liselund park og Møns Klint lørdag formiddag, men der var plagen med fluerne endnu værre - tro det eller ej!

De var allevegne. Camilla brød helt sammen over de pokkers dyr, så vi pakkede os sammen og fandt tilbage til bilen - hvor vi også nåede at få lukket en pæn del ind, inden vi fik smækket alle dørene. ØV........og det blev ikke lige nogen fornøjelsestur. Alexander mener ikke, at han nogensinde skal derud igen. Men måske han alligevel er til at lokke med en anden gang.

Etiketter:

tirsdag, juli 14, 2009

Hæklet tøj

...til Build-A-Bear. Er afsendt og modtaget hos bamsemor, så nu kan det godt vises frem.

Hæklet i mandarin-petit i lidt rester og lidt sort. Ikke så mange ben i det, men meget hyggeligt. Det er jo sjovt at se, hvor hurtigt der kommer facon på og den slags.

Jeg er stadig i gang med Camillas "Elvira". Har både strikket frem, men også noget tilbage :-), så der er underholdning for alle garnpengene ;-) Men den bliver fin, så det gør ikke noget ;-)

Etiketter: