tirsdag, maj 16, 2006

Gæk, gæk, gæk...

Alexander kom i dag hjem med et gækkebrev han havde lavet i børnehaven (bedre sent end aldrig). Jeg skulle så gætte hvad de 5 prikker på brevet stod for, så der blev gættet både højt og lavt, f.eks. på Alex T., som der står på alle hans ting i børnehaven, men det var det ikke. Jeg kunne bare ikke gætte det, og måtte opgive. Alexander siger så, at jeg jo nok er klar over, at hvis han skal afsløre hvad der står, så skylder jeg ham et påskeæg....jaahhh, det ved jeg jo godt.....nå, siger han så, får jeg så et æg.....der står: Gæk, gæk, gæk mor er i en sæk........! Påskeæg er ikke lige lagervare her i huset...., såå........han venter!

Strik skal der vel også være lidt om. Her er så lige et billede af habbengutsokkerne - det har været lang tid undervejs, pga. kameraets tur til Tyskland sammen med manden. Sokkerne....ja, de er orange, men nu hvor de er fotograferet kan jeg se, at der er lidt mønster i dem. Det har jeg ikke fået øje på tidligere!

På min hjemmeside omtalte jeg en lille valket taske, som jeg ville strikke til Camilla. Status på den lige nu: Er strikket, er valket, hank er strikket og valket, men passer ikke i størrelsen (for kort), blomster er hæklet og skal sys på. Overvejelse: Kan noget andet ikke bruges som hank?

Nu hvor jeg nævner hjemmesiden hos 123, så er den ret billigt til salg. Jeg kan ikke få lov at opdatere, og den har kørt ekstremt langsomt i et stykke tid. Derfor overvejer jeg nu seriøst at flytte herover. Der arbejdes på sagen, selvom her på nuværende tidspunkt ser noget tomt ud! Hvis jeg skal betale for en hjemmeside, så skal det også fungere, og det har ikke levet op til mine forventninger det sidste stykke tid. Jeg ved ikke engang om jeg kan komme så meget i kontakt med siden, så jeg kan linke hertil. Jeg må lige prøve endnu engang.....

0 Comments:

Send en kommentar

<< Home