mandag, marts 22, 2010

Surt show....

.....var det nu ikke helt at strikke en "Citron". Bortset fra, at jeg løb tør for garn midt i afslutningskanten, men så blev "flæsen" forneden bare lidt smallere end det opskriften lige anbefalede. Måske man også godt må indrømme, at det ikke var så spændende at strikke glat med 540 masker på pinden........



Sjal vil jeg ikke kalde resultatet, men en lille hyggelig halsklud, som fint kan anvendes her i overgangsperioden, hvor man enten får taget for meget eller for lidt tøj på.

Det er stadig koldt om morgenen, og når man så skal hjem på pedalhesten om eftermiddagen, ja så kan man dårligt få det hele bugseret ned i cykelkurven - og det er lige vel varmt at tage det hele på :-) Men et luksus-problem og ikke noget brok herfra, nu hvor termometeret har vist, at der er to cifre på - og i den rigtige ende af skalaen vel at mærke ;-)


Men en lille hurtig sag sådan en citron. Opskriften er fra Knitty og garnet var to nøgler Arwetta fra Nanna eller garn.dk. Husker det ikke længere.

Etiketter:

4 Comments:

Blogger Strikkeheksen said...

Sikken en lækker blå citron :-) Og man må godt synes at 540 m glat ikke er lige spændende hele tiden :-)

PS: Iøvrigt også en sød Folklore-udgave, du har fået lavet til din datter :-)

7:17 PM  
Blogger Fru Larsen said...

Hvor er det flot dit "sjal", men surt når man løber tør for garn. Heldigvis gik det alligevel uden at det blev at se. God aften til dig:)

7:28 PM  
Blogger Gitte said...

Hurtig lille sag - med 540 masker på pinde ;-)

Synes det ser super lækkert og flot ud, og jeg ruller alligevel altid sjaler sammen, så jeg tror den ville passe lige til mig ;-)

7:36 PM  
Blogger Lin said...

Det ser da laekkert ud, og sikken dejlig blaa farve. Du har ret, her i "mellemperioden" er et lille sjal altid dejligt og da selv til de koelige danske sommeraftner. At du er loebet toer for garn ses ikke.

4:03 PM  

Send en kommentar

<< Home