Dyt, dyt ska' vi byt.....

Vi har længe skullet tage beslutning om indkøb af ny, eller i hvert fald nyere bil. Som det er nu, kører vi rundt i en gammel (rust)rød Ford Eskort, der er ved at runde de 300.000 km. Det eneste der ikke fejler noget på bilen er motoren. Resten er ved at smuldre væk, og for hver gang den bliver vasket bliver den en anelse lettere. De sidste 2 måneder har vi overvejet og kigget og surfet nettet tyndt, i håb om at "bilen" skulle vise sig.

Nu har vi så langt om længe taget beslutningen. Den gamle bliver byttet ud med en fabriksny Kia. Den skulle efter sigende have fået rigtig gode anmeldelser, både sikkerhedsmæssigt og køreteknisk. Jeg ved ikke så meget om nogen af delene, og kan kun sige at den da ser fin ud, og prisen er god i forhold til andre nye biler. Den er bestilt - der er skrevet under og vi venter nu kun på, at der bliver produceret én til os. Det tager lang tid - uha der er ventetid på sådan en, men vi kan ikke gøre ret meget andet end at vente og så ellers håbe på, at den gamle "røde" holder tiden ud.

Midwest er færdigt og taget i brug. Mere trist og kedeligt billede skal man godt nok lede længe efter, men det er ikke nemt at tage gode billeder på denne årstid, hvor det bliver mørkt inden man får tænkt sig om. De billeder jeg tog af mig selv egner sig slet ikke til offentligt skue, så I må nøjet med dette. Der er strikket i Lucca - blødt og lækkert garn. Tørklædet er kun to mønsterrapporter bredt og egner sig på den måde fint til at have på under jakken. Der er brugt alle 90 gram i bundtet.

Fluks gik jeg igang med Cobblestone til Michael meen, men, men jeg er ret sikker på, at garnet ikke vil række. Nu, hvor jeg har strikket af de første 100 gram kan jeg sådan nogenlunde danne mig et billede af trøjen - ja, det bliver så uden ærmer, desværre - der var ikke mere garn :-( Der er dømt optrævling. Så kan den opmærksomme læse jo spørge sig selv: Laver hun nogensinde andet end at pille op?