Lidt uldent....
Vi er lavt flyvende i øjeblikket hvilket vil sige, at det ikke er meget tid der er blevet tilbragt hjemme i den sidste uges tid. Gymnastik, spisning i SFO'en, møder, skole-hjem samtaler, aftenarbejde og alt muligt andet i en vild pærevælling. Ind imellem alt dette kaos kan vi heldigvis stadig finde roen til lidt fordybelse.
Jeg er rigtig glad for, at Camilla har nogle dejlige og positive oplevelser med faget håndarbejde i skolen. Læreren brænder for det, og eleverne suger til sig i den grad. Mine egne erindringer om faget er desværre noget mere "uldne". Læreren kunne hverken strikke, hækle eller holde styr på flokken af utålmodige elever, der alle skulle have hjælp samtidig, og det meste af tiden blev brugt på at stå i kø oppe foran tavlen. Et er i hvert fald sikkert. Det var ikke der min passion for håndens arbejde begyndte!!
Sidste weekend fik Camilla pludselig en ustyrlig trang til at nålefilte. Hun har håndarbejde i skolen i øjeblikket og der er de igang med at filte. Pludselig stod idéerne i kø inde i hendes hoved der søndag eftermiddag.
Jeg ved jo alt for godt selv hvordan det føles, så jeg var let at overtale. Grejet blev fundet frem og vupti var der tryllet en lille "bi" frem. Vi ved godt, at bier er brune, og at brun er en stærkt undervurderet farve, men for ikke at det hele skulle blive alt for trist blev "bi" altså hvepsefarvet!
I onsdags fik Camilla så fremstillet én mere, så nu har "bi" en fætter her i byen. Veninde Frederikke kunne bare ikke leve uden sådan en lille fyr.
Jeg ved jo alt for godt selv hvordan det føles, så jeg var let at overtale. Grejet blev fundet frem og vupti var der tryllet en lille "bi" frem. Vi ved godt, at bier er brune, og at brun er en stærkt undervurderet farve, men for ikke at det hele skulle blive alt for trist blev "bi" altså hvepsefarvet!
I onsdags fik Camilla så fremstillet én mere, så nu har "bi" en fætter her i byen. Veninde Frederikke kunne bare ikke leve uden sådan en lille fyr.
Jeg er rigtig glad for, at Camilla har nogle dejlige og positive oplevelser med faget håndarbejde i skolen. Læreren brænder for det, og eleverne suger til sig i den grad. Mine egne erindringer om faget er desværre noget mere "uldne". Læreren kunne hverken strikke, hækle eller holde styr på flokken af utålmodige elever, der alle skulle have hjælp samtidig, og det meste af tiden blev brugt på at stå i kø oppe foran tavlen. Et er i hvert fald sikkert. Det var ikke der min passion for håndens arbejde begyndte!!
Af andet uld-relateret kan nævnes, at jeg har strikket første ærme til min sweater og er i gang med nummer to. Det kører derudaf ognæsten for nemt til, at jeg tør tro på, at det bliver et godt resultat der kommer ud af det.
Derudover er jeg næsten færdig med endnu en halsklud i "Midwest moonlight"-mønsteret. Det er super-nemt og sjovt at strikke og selvom det er nummer to "klud" i det mønster, så synes jeg stadig det er underholdenden. Der skal ikke så meget tankevirksomhed til, og det er helt sikkert en god ting når sofaen kaster sig over mig om aftenen. Tror jeg vil "tøffe" ind foran brændovenen og putte mig i sofaen, så jeg kan få strikket det sidste på den halsklud!
1 Comments:
Det er da en frygtelig sød lille hvepse-bi ;-) Kan godt forstå at veninden også måtte have sådan en.
Halskluden ser også lækker ud, og jeg er lige ved at mene, at strikke og sofahygge er det eneste rigtige, man skal en kold novemberdag!
Send en kommentar
<< Home