lørdag, august 19, 2006

Både godt og skidt...

Se lige hvad der lå ude på trappen da jeg kom hjem i går...det er da lige til at blive glad af. Tak Johnsen!

Michael er på kajakkursus og skulle lave kæntringsøvelser i Vordingborg Havn...ja, jeg misunder ham ikke....hvor lækkert er vandet liiiige inde i havnebassinet?

Havde meteologerne ikke lovet regn, regn og masser af regn???

Jeg har siddet udenfor her i formiddags og strikket og nydt solen og livet........og stilheden. Det er kun Alexander der er hjemme. Han hører musik i sin disc-man og pusler lidt rundt og nyder at han har weekend!

Jeg fik i går prøvet min "luksusmodel" men "biiiipppp". For h...... da også - den er alt for stor. Gad vide hvordan jeg har lavet den strikkeprøve inden jeg gik igang, for den så da ud til at passe fint.....?

Det er en "OM'er"! Øv og en masse grimme ord......for ikke lige at nævne at den er strikket i mohairgarn, som ikke lige er det nemmeste at pille op....

Heldigvis er den ikke svær at strikke og den passer godt sammen med en god film (hvis der ellers bliver sendt sådan nogle), så den skal nok blive strikket igen - når jeg altså lige har fået "rippet" den op....

Når nu den alligevel skal strikkes en gang til, vil jeg have stykket forneden lidt kortere - dvs. begynde på den "vandrette rib" lidt før.

Hvad gør man så når det ikke lige går som det skal......ja, man begynder på noget nyt, som sådan en slags trøst. Jeg har kastet mig over denne vest fra Garnstudio. Garnet er Trollgarn fra Hifa og købt hos Malene. Jeg elsker at strikke snoninger og nyder at se mønsteret træde frem efterhånden som jeg kommer frem i strikketøjet. Garnet passer selvfølgelig ikke i strikkefastheden, men jeg "fifler" lidt - har jeg haft succes med det tidligere....neej, men på et eller andet tidspunkt skal det vel gå godt:-)

1 Comments:

Blogger Susanne said...

Det var da en dejlig buket at komme hjem til (hvis ikke anledningen er trist!!)ØV med luksusmodellen, men det så hyggeligt ud på dit havebord!! Kh Susanne i Silkeborg

9:05 PM  

Send en kommentar

<< Home