Så kom sneen..

....men vi har ikke fået så meget som andre steder i landet, hvor alting er lukket. Vi har fået et lille beskedent lag, men nok til at jeg ikke regnede med at kunne cykle her til morgen. Jeg nåede at gå næsten hele vejen (ja, kun 4 km.) før jeg blev samlet op af en kollega. Jeg fortrød lidt, at jeg ikke havde taget cyklen med, for der var da ryddet på næsten hele cykelstien. Den var i hvert fald bedre end vejen!

I går faldt jeg så i og gik igang med zig-zag-tæppet. Farverne kan I ikke regne med, for de ser da mærklige ud på billedet. Det tager lidt tid at få lavet hver række - især når det er i restegarn, for der skal øges ind imellem, men et meget hyggeligt projekt - og tiden den har jeg jo lige nu. Camilla har lungebetændelse og ligger stadig med ca. 40 i feber, så hun har ikke lyst til at engagere sig i farverne eller noget som helst andet. Det må du bare bestemme var meldingen, da jeg spurgte om hun havde nogen mening.

Hun har det bare så dårligt, og jeg har bare så ondt af hende, men det er nok kun tiden, og så den penecillin hun nu har fået der kan gøre underværker. Vi håber lidt på mirakler i løbet af de næste par dage. Det er lidt hårdt og meget svært at få tingene til at hænge sammen, når der hele tiden skal være en hjemme hos hende. Men sådan er det bare - lige i øjeblikket.