tirsdag, april 24, 2007

Strik....

Camillas fødselsdag gik så fint så fint. De var så søde - også overfor hinanden, så jeg næsten ikke kunne kende dem. De hyggede sig, og vejret var så dejligt, så de var udenfor hele dagen. De var kun lige inde for at blive fodret af. Det var en succes ovenpå sidste års dårlige oplevelse.

Når nu det er en strikkeblog (det er det, hvis I ikke helt kan se det....), så vil jeg da også lige sige, at der altså bliver strikket indimellem. Denne lille hue var et super-tjept-projekt den anden aften, hvor jeg ikke lige orkede at montere den sjælevarmer, som er strikket færdig, men bare ligger og venter på færdiggørelsen. Opskriften er fra Gros Blog, men jeg kan ikke lige i skrivende stund finde den igen - godt at jeg tog et print!

Wicked, som jeg strikkede for noget tid siden, blev jo alt for stor, så den ville jeg gøre om. I går aftes slog jeg masker op til endnu én - håber jeg er mere heldig med størrelsen denne gang. Den er heldigvis nem og sjov at strikke - måske derfor jeg godt gider en gang til. Denne gang strikker jeg i Nannas Luna Wool.

Jeg havde ellers besluttet at jeg skulle strikke Green Gable nu hvor jeg havde noget grønt garn, men det passede ikke i strikkefastheden. Måske jeg er nødt til at gå ud og købe noget garn der passer......:-)

Etiketter:

1 Comments:

Blogger Britta said...

Herligt at fødselsdagen gik godt. De kan være stride mod hinanden de unger, så det er tit med lidt sommerfugle i maven, at man byder til fødselsdag (har prøvet det en del gange).
Hvor er den lille hue fin. Det er nogle dejlige sarte pastelfarver du har fundet til den.
Hilsen Britta T.

7:35 AM  

Send en kommentar

<< Home