Bibliofil...
Jeg har altid brugt bibliotekerne meget. Det begyndte allerede inden jeg kunne læse, hvor min mor tog mig med på biblioteket. Min mor gik hjemme og havde derfor tid og overskud til, at vi flere formiddage om ugen besøgte biblioteket. Der blev så fyldt i kurven under klapvognen, så der var læsestof til mange hyggelige timer i vores lille lejlighed. Jeg har dog aldrig set hende læse en bog selv - altså bortset fra alt det hun læste højt for os børn da vi var små.
Siden flyttede vi fra Roskilde og til Vester Saaby (en lille flække ml. Roskilde og Holbæk). Her kunne jeg selv, da jeg kom i skole, tage på Folkebiblioteket i Kirke Saaby om eftermiddagen inden jeg cyklede hjem. Da jeg gik i 7. klasse fik jeg job som bogopsætter deroppe - jeg var der jo alligevel! Der kunne jeg så suge til mig af nye titler og læse mig igennem hele deres ungdomsafdeling - altså i fritiden! Det var dengang man stemplede bagi bøgerne og tog kort ud, som også blev stemplet med dato og påført lånernummer.
Siden førte flytninger mig til Tune, Lejre, Brønderslev, Fjerritslev, (Aalborg), Præstø og til sidst Vordingborg biblioteker. Jeg besøger stadigvæk biblioeket, og gerne flere gange om ugen, og er storforbruger af bibliotek.dk. Tingene er blevet nemmere med tiden, men tiden er desværre blevet lidt mere begrænset. Der er desværre ikke tid til ligeså mange bøger, som der var engang.
Hjemme har jeg hele endevæggen i stuen fyldt med bøger - både romaner og fagbøger om alt mellem himmel og jord. Arbejdsmæssigt har jeg ansvaret for hele vores bogbestand på 60-70.000 bøger! Gad vide om jeg nogensinde får bøger nok?

Etiketter: bøger
4 Comments:
jamen bøger er jo liv...jeg er så glad for at jeg endelig arbejdsmæssigt er landet i den verden... :-)
Bøger får man aldrig nok af!
Jeg ved lige hvordan du har det.
Jeg elsker også bøger.
Det er meget i perioder jeg får læst, men når jeg kommer igang er jeg ikke til at stoppe :-)
Jeg har altid sagt: Der er 3 slags butikker jeg har meget svært ved at gå ind i, uden at købe noget.
Stof, garn og bog butikker.
Min endevæg er også helt fyldt op.
Herligt.
Da jeg fik mit første lånekort og hver uge hentede en KÆMPEstak på cyklen... var bibliotekaren så flink at gøre opmærksom på: at man godt måtte komme flere gange om ugen :o)Hun troede, at jeg kun var der en gang om måneden....
Jeg elsker også bøger, boghandlere og ku' ikke forestille mig et liv uden en bog ved siden af mig ! Har engang stået i en italiensk boghandel og ærget mig over at jeg ikke ku' læse italiensk :o) rigtig god weekend til dig og dine.
Kh
Susanne
Anne: Du har bare ret - hvad skulle vi gøre uden?
Tine: Ja, det koster altid når man drister sig ind hos en boghanler, men de skal jo også leve :-)
Susanne: Har også besøgt udenlandske boghandlere bare for at kigge på billeder - og så var der dengang jeg var i London og dårligt kunne slæbe min bagage da jeg skulle hjem - det var der nogen der grinte meget af!!
Send en kommentar
<< Home