søndag, december 28, 2008

12 af 12 projekter 2008

Så lykkedes det vist også mig at komme i mål, selvom det holdt hårdt og jeg i flere omgange har været bagud.

Et stk. fisk er det blevet til - og det var der ikke mange ben i ;-)

Opskrifen er fra det sidste nummer af knitty, og er næsten fulgt. Øjnene blev i en hæklet udgave, da fisken ikke skulle være "død", men i en mere levende udgave. Garn: Opal og andre rester af strømpegarn - strikket dobbelt på pind 4.

Camilla har et eller andet med huer. Jo værre eller sjovere de ser ud - jo bedre, men så bliver de også brugt til de hænger i laser. Så er der jo også noget ved at lave dem. Det var vist også et af de hurtige projekter - kunne klares på et par aftener og så lidt montering i formiddags.

Etiketter: ,

onsdag, december 10, 2008

Ung eller gammel!!

Alexander vågner dagen efter gymnastik-træningen:

Alexander: Mor det gør ondt i ryggen - lige der.....
Mor: Det var da ikke så godt. Sådan en ung mand som dig skal da ikke have ondt i ryggen.
Alexander: Nej da - jeg er jo ikke en gammel mand på 40 år!

Gemalen hoppede lidt i stolen, og jeg tænkte godt man stadig er UNG - de år det så lige varer :-)

Etiketter: