Hvem f......

....var det så lige der fandt på, at det ville være en god idé at kommer plastikpropper i vinflasker? Det er godt nok en af plasikalderens største fejltagelser!!! De er jo den ondel.... ikke til at få op derfra igen.

Heldigvis kom magen mig til undsætning, efter at jeg i flere minutter havde "danset" rundt på køkkengulvet med en plastik-til-proppet rødvins-flaske og en proptrækker! Desperat kan man vel blive.....

Udover de igangværende frustrationer over rødvinsflasker med "sikkerhedslukning" har der været gang i hjemmebageriet. To store grovbrød og en 30-40 pizzasnegle (så er der også lidt til fryseren) - er det blevet til, udover de uundværlige Liselotte-mandler, som der lige var plads til i ovnen inden alle brødene var færdige med at hæve. Saltmandlerne er stærkt vanedannende og i hvert fald ikke kun en julespise her i huset. Sidst i opskriften står der "Gem dem godt" - gad vide hva' det betyder?

Cykel-træthed.....

På cykel og på vej hjem fra SFO'en:

Alexander: Mor, mine ben er trætte og jeg har ingen muskler i dem.
Mor: Har du ingen muskler? Det var da ikke så godt, hvor er de blevet af?
Alexander: De er gået op i hjernen for at holde pause og drikke the!

Julehjerter.....

....der er dømt julehjerter - og mange af slagsen. Jeg fik denne skønne pakke med filt af en kær veninde i går. Hun kender mig og deler min glæde ved garn, filt og stof og hvad der ellers følger med. Det er skønne farver - nogle af dem er lidt "skæve" julefarver, som gør det hele lidt sjovere. Glæder mig til at komme i gang, og jeg er ikke den eneste......Camilla har "kigget" på det og er begyndt at fundere over, hvad der ellers kan laves af sådan noget filt! Måske jeg skal sætte i gang, hvis jeg skal gøre mig håb om at komme først!

Dyt, dyt ska' vi byt.....

Vi har længe skullet tage beslutning om indkøb af ny, eller i hvert fald nyere bil. Som det er nu, kører vi rundt i en gammel (rust)rød Ford Eskort, der er ved at runde de 300.000 km. Det eneste der ikke fejler noget på bilen er motoren. Resten er ved at smuldre væk, og for hver gang den bliver vasket bliver den en anelse lettere. De sidste 2 måneder har vi overvejet og kigget og surfet nettet tyndt, i håb om at "bilen" skulle vise sig.

Nu har vi så langt om længe taget beslutningen. Den gamle bliver byttet ud med en fabriksny Kia. Den skulle efter sigende have fået rigtig gode anmeldelser, både sikkerhedsmæssigt og køreteknisk. Jeg ved ikke så meget om nogen af delene, og kan kun sige at den da ser fin ud, og prisen er god i forhold til andre nye biler. Den er bestilt - der er skrevet under og vi venter nu kun på, at der bliver produceret én til os. Det tager lang tid - uha der er ventetid på sådan en, men vi kan ikke gøre ret meget andet end at vente og så ellers håbe på, at den gamle "røde" holder tiden ud.

Midwest er færdigt og taget i brug. Mere trist og kedeligt billede skal man godt nok lede længe efter, men det er ikke nemt at tage gode billeder på denne årstid, hvor det bliver mørkt inden man får tænkt sig om. De billeder jeg tog af mig selv egner sig slet ikke til offentligt skue, så I må nøjet med dette. Der er strikket i Lucca - blødt og lækkert garn. Tørklædet er kun to mønsterrapporter bredt og egner sig på den måde fint til at have på under jakken. Der er brugt alle 90 gram i bundtet.

Fluks gik jeg igang med Cobblestone til Michael meen, men, men jeg er ret sikker på, at garnet ikke vil række. Nu, hvor jeg har strikket af de første 100 gram kan jeg sådan nogenlunde danne mig et billede af trøjen - ja, det bliver så uden ærmer, desværre - der var ikke mere garn :-( Der er dømt optrævling. Så kan den opmærksomme læse jo spørge sig selv: Laver hun nogensinde andet end at pille op?

Øhhh.....nåhh........?

Alexander: Man skal ikke få det forkerte ben ud af sengen når man ligger i køjeseng.

Lidt uldent....

Vi er lavt flyvende i øjeblikket hvilket vil sige, at det ikke er meget tid der er blevet tilbragt hjemme i den sidste uges tid. Gymnastik, spisning i SFO'en, møder, skole-hjem samtaler, aftenarbejde og alt muligt andet i en vild pærevælling. Ind imellem alt dette kaos kan vi heldigvis stadig finde roen til lidt fordybelse.

Sidste weekend fik Camilla pludselig en ustyrlig trang til at nålefilte. Hun har håndarbejde i skolen i øjeblikket og der er de igang med at filte. Pludselig stod idéerne i kø inde i hendes hoved der søndag eftermiddag.

Jeg ved jo alt for godt selv hvordan det føles, så jeg var let at overtale. Grejet blev fundet frem og vupti var der tryllet en lille "bi" frem. Vi ved godt, at bier er brune, og at brun er en stærkt undervurderet farve, men for ikke at det hele skulle blive alt for trist blev "bi" altså hvepsefarvet!

I onsdags fik Camilla så fremstillet én mere, så nu har "bi" en fætter her i byen. Veninde Frederikke kunne bare ikke leve uden sådan en lille fyr.

Jeg er rigtig glad for, at Camilla har nogle dejlige og positive oplevelser med faget håndarbejde i skolen. Læreren brænder for det, og eleverne suger til sig i den grad. Mine egne erindringer om faget er desværre noget mere "uldne". Læreren kunne hverken strikke, hækle eller holde styr på flokken af utålmodige elever, der alle skulle have hjælp samtidig, og det meste af tiden blev brugt på at stå i kø oppe foran tavlen. Et er i hvert fald sikkert. Det var ikke der min passion for håndens arbejde begyndte!!

Af andet uld-relateret kan nævnes, at jeg har strikket første ærme til min sweater og er i gang med nummer to. Det kører derudaf ognæsten for nemt til, at jeg tør tro på, at det bliver et godt resultat der kommer ud af det.

Derudover er jeg næsten færdig med endnu en halsklud i "Midwest moonlight"-mønsteret. Det er super-nemt og sjovt at strikke og selvom det er nummer to "klud" i det mønster, så synes jeg stadig det er underholdenden. Der skal ikke så meget tankevirksomhed til, og det er helt sikkert en god ting når sofaen kaster sig over mig om aftenen. Tror jeg vil "tøffe" ind foran brændovenen og putte mig i sofaen, så jeg kan få strikket det sidste på den halsklud!

Team-work

Da vi var i Lalandia for 1½ måned siden, forelskede Camilla sig i en taske. Vi var inde i en butik med lys, brugskunst og tingeltangel og der hængte den så TASKEN. Jeg kunne se, at den var "tyv-stjålet" fra den Tilda-bog som vi havde stående hjemme på hylden, så vi tog hjem med en aftale om, at jeg fik fat i nogle håndtag, og så lavede vi den selv. Det ville både være billigere og sjovere.

I dag tog vi os så sammen og fik hentet stof på loftet. Camilla målte og klippede (og brokkede sig en lille smule over hvor langsomt det hele gik). Hun strøg stykkerne og jeg syede dem sammen og satte håndtag på. Efterfølgende lavede vi et lille taskevedhæng - et lille jordbær, som også er i bogen. På den måde fik hun sat sit eget præg på tasken.

Lykken var stor, da hun kunne svinge en færdig taske over skulderen og ud foran spejlet det gik, for at beundre og kigge og se om den nu også kunne vises frem "ude i byen". Den er godkendt og hun kan næsten ikke vente med at komme afsted.