søndag, januar 14, 2007

Oprydning...

Det er godt nok ikke fordi der er mange indlæg fra mig i øjeblikket. Gad vide om det er vinter-sløvsind (ungdom-sløvsind kan det IKKE være) eller det bare er fordi alting går så pokkers stærkt i øjeblikket. Vi er lige kommet hjem fra mine forældre. Vi har fejret min mors fødselsdag, og så kunne min så lige smækkes oveni. Så slipper jeg for at holde noget i år. Sidste år var det her det foregik. Det er da smart og nemt!! Jeg er efterhånden blevet så gammel, så jeg ikke går ret meget op i det der med min egen fødselsdag. Det er bare noget der er der - det kan jo nok ikke undgås :-)

Sidste weekend begyndte jeg at rydde op i alle de billeder og feriebrochurer der ikke er blevet sat i albums de sidste 5-6 år. Det er godt nok noget af en mundfuld. Det er ikke mange billeder vi efterhånden får fremkaldt, efter vi er blevet digitale, men alligevel bliver det til lidt. Jeg er stadig ikke færdig men heldigvis rigtig godt på vej, og fornemmelsen er rigtig god......

For nogle af de penge jeg fik i julegave har jeg købt et krydsnøgleapparat. Det kom med posten i sidste uge, så der var næsten kamp om, hvem der skulle vinde nøgler. Nu er stort set alt det garn der lå i fed blevet til nøgler, som kan stables inde i skufferne. Endnu en gang oprydning er på plads. Det er bare blevet godt, og rigtig nemt at gå i gang med noget nyt - forhåbentlig ikke FOR nemt, da jeg jo allerede har rigeligt med ting i gang.

Mine meget ru bambuspinde er blevet slebet med sandpapir. Først med korn 400 og så med korn 1000, så nu kan jeg dårligt vente med at få dem afprøvet. De føles glatte og fine, men der er stadig nogle af dem der har nogle meget ru plastsnører, men jeg håber de nu kan anvendes til noget.

Strik er det ikke blevet til meget af. Michaels halstørklæde er næsten færdigt, men så er der 4000 ender der skal hæftes :-( Jeg hader den sidste montering og endehæftning, men det kan vel gøres til et par TV-aviser.

1 Comments:

Anonymous Anonym said...

Tillyke med fødselsdagen!
Forresten er det da en lækker garnvinde, du der har fået fat i... tænkt engang hvis man havde sådan en... (suk) ;-)

Her venter også stadig en del oprydning... er ikke rigtig kommet på plads efter New Zealand, men mon ikke det kommer.

Kh Karen S

6:14 PM  

Send en kommentar

<< Home