Æbleblomster og kaos
Du har ret Dorte, det er så skønt så skønt at komme ud og opleve og nyde.....vi skulle blive bedre til bare at smide hvad der keder os, og så køre ud i det blå!! Man bliver mild og glad af det - jeg kan klare hele verden bagefter.
Fredag havde vi besøg af Bror-mand og vi fik indstalleret trådløst internet. Herligt!! Nu slipper vi så for 20 meter "slæve-ledning", som ungerne alligevel altid falder i. Det kan kun blive godt.
Om aftenen grillede vi over bål, og når nu vi havde det hele ude og igang, fortsatte vi med bålmaden både lørdag og søndag. Vi nåede at grille koteletter, pølser, grøntsager, skumfiduser (AD-BAD og så AD-BAD endnu engang, men så ER det ligesom prøvet). Lørdag bagte vi pandekager til dessert, og søndag blev der fabrikeret snobrød derude. Sidste år købte vi en tre-fod med rist og plade - ikke noget Weber her - vi griller på "Krogh", og vi må ned på alle 4 for at få vendt koteletten!!
Søndag var jeg ude på rulleskøjterne for første gang i år. Herligt. Det var vand i forhold til mine fysiske udskejelser i sidste weekend hvor vi var til gymnastikafslutning med Camilla og hendes gymnastikhold. Der spillede vi rundbold, erobrede land, sprang i stortrampoling og på air-track. Som gammel springgymnast gik jeg lidt i selvsving og kunne stort set ikke røre mig i mandags. Jeg glemte lige et øjeblik at det er 20 år siden jeg har lavet salto'er sidst! Men hva' pokker - ungerne var jo ikke til at stoppe fordi jeg gad lege med!
Dagen i dag har været en rigtig "kaos-dag". Alt hvad der kunne gå galt ER GÅET GALT.
Mand skulle til Holland på studietur. Mand ringede fra opsamlingssted og fortalte at han havde afleveret dreng m. cykel i børnehaven. Dreng skulle på cykeltur. Mand havde taget cykelnøgle med hjem og låst cyklen i børnehaven. Kone blev irriteret, men skældte ikke ud. Kone måtte låne bil og køre hjem og låse cykel op. Kone tilbage på arbejdet, for at konstatere at de databaser som skulle overføres med karakterer var ufuldstændige og halvvejs ubrugelige, og sådan gik den arbejdsdag så med mærkværdigheder......
Hjemvendt fra lysbehandling i Næstved lå der en pakkeseddel i postkassen. Undre, undre, hvad har jeg nu bestilt, som jeg har glemt alt om. Nysgerrigheden vandt og jeg måtte i Brugsen og hente pakken - og så var det søde Malene der havde sendt to bundter hifa-uld og en dejlig bog. Tusind Tak!! Skønt at komme hjem til!!
Strik er det også blevet til i løbet af ugen. Rundt og rundt er der blevet strikket og jeg mangler kun ærmekanterne på Wicked den 2.
Derudover er Otto-ugle blevet udstoppet med krøyerkugler i betræk og jeg har hæklet en babyvest, som gik som hækl-a-long hos Marianne for noeget tid siden - der manlger kun lige nogle knapper, for den er faktisk også monteret!!
Billeder kommer senere. Kameraet er med manden på tur og den "gamle model" kunne ikke lige klare at det var overskyet udenfor. Billederne blev ret dårlige (læs: total-elendige).
Make my day!!
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home