onsdag, maj 09, 2007

Otto Ugle

...nu med fyld af (krøyer)kugle....ja, ok - måske er rim og remser ikke en af mine stærke sider :-)

Otto sidder fint og nyder solens sidste stråler ude i haven. Det gamle kamera duer bare ikke til blitz-billeder, så derfor en lille foto-session udenfor. Man kan heldigvis ikke se på billedet hvor meget det blæser!

Børnene nærmest slås om at få Otto med i seng om aftenen. Camilla læste lektier højt for ham i forgårs, og i går var det så Alexanders tur til at have ham med under dynen. Der stod aftenlæsningen på "Garfield". Fornøjelsen var vist mest på Alexanders side. Han kan ikke læse to sider i en Garfield-tegneserie uden at der er lyd på. Der bliver grinet.....højt!

I går aftes fik jeg hæftet de sidste ender på Camillas zig-zag-tæppe, så nu mangler kun kanten. Heldigvis har jeg hæftet ender undervejs, så jeg manglede kun de sidste 20 rækker. Faktisk aner jeg ikke om jeg har garn nok i nogen af farverne til at lave en kant. Jeg må lige ind og kigge i gemmerne. Det er ikke særlig gennemført hvis jeg skal ud og købe to nøgler garn til et "reste-tæppe".

Etiketter:

1 Comments:

Blogger Karen S, Lykkefanten said...

Dejlige ugle-fulg! Kan godt forstå kampen om ham ;-)

12:37 PM  

Send en kommentar

<< Home