lørdag, maj 26, 2007

Strikke-panik...

Jeg har forsømt både blog og læsere i længere tid nu, så nu vil jeg prøve noget nyt - opdatere! Det er ikke fordi der ikke er blevet strikket her, men der er lidt rod i alting og manden skriver stadig på sit Master-speciale, så der er mere kaos end sædvanligt her på matriklen. Heldigvis skal der afleveres på onsdag, så vi kan få vores "normale" tilværelse tilbage. Lige nu hænger der af opgave-ræset hos mig, da jeg er "ansat" som korrekturlæser. Jeg kunne ikke sove længere end til kl. 7 her til morgen, så jeg vraltede ind i sofaen med opgave og en kande the under armen. Der fik jeg så 5 min. helt alene, før Alexander viste sig. Han kan bare ikke sove længe! Han syntes, at vi hyggede os der i hver sin sofaende, så det var jo godt nok.

Lidt i panik over, at der ikke rigtig er noget af mit strikketøj der vil lykkes for mig i øjeblikket, er jeg gået i gang med en masse forskellige ting. Bordet i stuen bærer præg, af mine mange mislykkede forsøg og vilde udskejelser, men her til morgen har jeg prøvet at få ryddet lidt op i det hele.

Gulerødder fra "Hønsefødder og Gulerødder" begyndte jeg på en aften i sidste uge. Jeg nåede hertil inden den måtte lade live igen. Jeg var ikke tilfreds - jeg tror det er den orange farve. Jeg har et anstrengt forhold til orange, så det koster nok en gang garnindkøb, hvis jeg skal strikke den model. De andre farver er en grønlig opal og habbengut, som også er orange i farvespillet, men den kan jeg bedre enes med. Faktisk synes jeg at den er flot i farverne. Nemt er det ikke, men jeg gider ikke sidde og strikke noget, som ikke engang jeg selv kan holde ud at kigge på når det er strikket færdigt.

Lidt trøst skal der til, så jeg kastede mig over næste projekt. En vest i Hifa-trollgarn. Modellen fandt jeg i "Feminin strk", som er en lækker-lækker bog. Derudaf gik/går det i perlestrik og rib, men nu er jeg blevet i tvivl om størrelse og strikkefasthed. Jeg synes ikke det passer sammen. Den ser for bred ud. Så meget fylder jeg da ikke :-) Jeg har ikke pillet op endnu, men overvejelserne går desværre i den retning.
Eneste vellykkede forsøg jeg kan fremvise er disse to stykker tøj til Camillas Build-A-Bear kanin. En sommertop med hæklet blomst. Knapperne på ryggen mangler stadig, for jeg kan ikke finde nogen på lageret der passer. Jeg kvier mig lidt ved at skulle ud og købe 5 knapper til en kanin-top, som er lavet i restegarn. Måske der kan bruget nogle knapper fra skabet? Derudover er også strikket en lille bolero, til de kølige sommeraftener. Bukserne blev fremvist i sidste indlæg - og så forresten, tak for de fine kommentarer til mine "genbrugs-bukser".
Pinsevejret tegner ikke for godt, men så kan der da ryddes endnu mere op i strikkekrog(h)en - måske man kunne komme til at lave noget, der ikke skulle pilles op igen. Invasionen af nullermænd er også et irritationsmoment, så en bekæmpelse af disse ville også være på sin plads.
God Pinse - og strikkelyst derude i blog-land!

Etiketter:

3 Comments:

Blogger Karen S, Lykkefanten said...

Det er da nogle fine små ting til bamsen... den er flot udstyret.
Jeg håber, I alle overlever til hverdagens normalitet atter melder sig.

Kh Karen S

11:21 AM  
Blogger Jane said...

Jamen bamser skal da osse ha fint tøj på så godt at bamsetøjet i det mindste lykkes.
Kh Jane

1:39 PM  
Blogger Tina Olsen said...

Det er da godt nok nogle fine ting den lille bamse skal ha.. er sikker på den er svært tilfreds!!
Og dejligt med et indslag fra dig;-)) og go pinse til jer

10:34 AM  

Send en kommentar

<< Home