Elvira - nu med billeddækning
Så lykkedes det også at få taget et billede at tøsebarnet iført Elvira! Den har været færdig et stykke tid - vasket og klar til fotosession, men vi har bare ikke fået gjort mere ved det. Tror der er gået lige vel meget sommerferie i den!Garnet er Arwetta. Jeg brugte alt hvad jeg havde af den røde - dvs. der var vel et par meter tilbage, men der kunne ikke strikkes så meget som en omgang mere! Det var garnmængden der derfor kom til at bestemme længden.
Opskriften er fra Sannes hånd - en supergod og gennemarbejdet opskrift, som det var ren fornøjelse at strikke efter. Det er der så andre der nok kunne lære lidt af, siger jeg diskret ;-)
Det var i hvert fald ikke pga. opskriften, at jeg strikkede lidt frem og tilbage af flere omgange - og ja, Laila, jeg tror det er en hobby der er kommet for at blive, men så holder garnet jo også det længere ;-) og hvad gør jeg dog ikke for at glæde dig dernede i Alpelandet! Bidrager gerne til underholdningen, så længe jeg ikke skal pille det hele op!
Etiketter: strik

Turen til Hammershus, Hammerhavnen, Hammresøen og turen rundt i Sandvig og Allinge var rigtig dejlig. Ærgeligt at vi var så omsværmede som vi var ;-) Svirrefluer over det hele! Vi kunne godt have været dem foruden, men vejret var skønt og næsten alt for varmt, når vi skulle gå - og det gjorde vi jo - mange km. endda, og vi havde vist mere end fortjent lidt frokost og et hvil da vi nåede Allinge. Men dejligt, dejligt........



