fredag, september 17, 2010

Surfer lidt rundt.....

og kom forbi Violykkes blog . Kig forbi hvis du også gerne vil deltage i en lille fin lodtrækning :-)

Google-læser sagde 1000+, så der er vist rigeligt at kigge på. Måtte lige gen-installere det trådløse print så jeg kan skrive ud. Bliver jo nok fristet lidt undervejs. For jeg ved ikke hvilken gang, har vi skiftet internetudbyder. Mandens arbejdsplads surfer vist også lidt (for meget) rundt. Men så har vi også lidt at se til - og posten også, for der skal jo sendes noget isenkram retur hver gang. Jeg var ellers inde på, at vi da bare kunne beholde det hele, og så sætte det på, der passede til udbyderen. Men det må man nok ikke......

Alexander lagde sig syg på sofaen i går - med over 40 i feber og ondt i halsen. Måtte hente ham på skolen midt på formiddagen. Nu går det heldigvis bedre, og der er løbet gang i den gamle computer og installeret lidt spil. Mor her er hjemme for at holde vagt og sørge for vådt og tørt, tæpper og underholdning. Heldigvis er der en weekend forude, så han måske kan være klar igen til mandag.

Etiketter:

torsdag, september 16, 2010

Fætter....

......med den røde hjelm godt nede om ørerne. Alexander så den og måtte eje. Fint, tænkte jeg. En lille fætter der kan holde styr på hvor langt han når, i den læsebog fra skolen, som han ikke lige interesserer sig voldsomt for. Hvorfor læse om fodbold og skoleblade når man nu hellere vil vide noget om planeter og deres måner ;-)


Fluks var der en lille hæklet fætter der så dagens lys - og så røg den ellers ind i en af de populære bøger ;-) Hvorfor skal han da også leve sit liv i en kedelig bog ;-) Læsebogen fra skolen må så nøjes med et mere almindeligt - og nok også lidt mere kedeligt bogmærke.

Hækle-vejledningen findes her hos Annika, og så kan man jo ellers variere hvis man skulle få lyst - findes også i monster-udgave. Camilla har bestilt en med spidshue, selvføli' :-)

Etiketter:

mandag, september 13, 2010

Der var en - der var to - der var tre...

...og så var der heller ikke flere. Gider ikke lave flere lige nu, men nemme er de og så kommer de til at varme en lille pigekrop hver henover vinteren. De to er væk - måske den tredje også finder en lille pige den kan varme.

Garnet er altsammen rester fra lageret, og det kan snildt gå i vaskemaskinen, hvilket er en stor fordel :-)

Opskrifen ligger frit tilgængelig på internettet - lige her, hvis der skulle være nogen der har lyst. Nemt og hurtigt - og vupti, så er der en lille vest/kjole-ting.








Etiketter: