mandag, februar 28, 2011

Sort lappeløsning......

Smag og behag er heldigvis forskellig. De tidligere ejere havde meget kreativt, sat en memo-holder op på det ene køkkenskab. Det kunne måske have været pænt og praktisk, hvis det ikke var fordi at der foroven på holderen sad en lille nar og kiggede ned på os - med klokker og det hele.

Væk skulle den, men alt det klister den var sat op med var lidt genstridigt. Mutter her gik igang med knofedt og kemi, og VUPTI, røg malingen ligesom af - på noget af lågen. Det var jo ikke lige meningen, men jeg kunne så konstatere, at mit grå-malede køkken har været lille, orange og turkist engang i tidernes morgen. Det har helt sikkert været hot.......

Så var gode råd temmelig dyre, troede jeg, og lidt kunne jeg da godt ærge mig over, min iver efter at få skidtet flået ned..... men man kan jo løse alt, sådan næsten i hvert fald.

Der var i hvert fald ikke langt fra idé til handling da jeg i Rema1000 fandt for 25 kr. tavle til at klister på næsten hvad som helst. Overvejer liiiige, om der ikke skal køres noget på en af de andre skabslåger, for der er jo over halvdelen af rullen tilbage.......

Etiketter: ,

fredag, februar 18, 2011

Oprydning part 2-3-4 stykker eller noget......

Orla orm kom op af kurven og fik både tut-hue og øjne, så nu kan han kigge lidt på verden fra sin lidt indeklemte plads her i livet ;-) Han var et hit i blog-land long time ago, men da jeg ikke har været med på noget som helst i meget lang tid, så er han nu blevet et hit her i huset. Alexander fik en med rød hue for længe siden. Camilla har nu også en til de grusomme gys ;-)

Op kom også et par næsten færdige sokker til Alexander - str. 36 - så står vi så lige lige der, og de er nu klar til brug. Og der er jo behov for uldne sokker stadigvæk, så de blev godt modtaget. Ikke fordi han ikke har nogle andre, men man er vel afhængig af de hjemmestrikkede uldne ;-)
Rester i bomuldsgarn er ved at blive tryllet om til vaskeklude. Nogle af de lidt kedelige bare-derudaf-projekter, som snildt går sammen med en film, lidt net-surfing eller hvad man nu får tiden til at gå med.
Opskrifen findes her fra Drops. Ved ikke om man burde ha' behov for en opskrift på den slags firkantede fornødenheder, men det var her jeg kom til at tænke på de rester, der over tid har hobet sig lidt op.

Etiketter: