mandag, juni 19, 2006

Ship O' høj

...og en hel sweater - næsten. Nu mangler den kun at få monteret et par ærmer, så er den færdig. Det har godt nok også taget sin tid. Jeg måtte jo forlænge ærmerne midt i det hele - drengen vokser jo! Det er så ikke lige årstiden nu til at bruge en varm sweater, men det bliver det jo igen (om laaang tid). Min samvittighed har det rigtig godt med at få færdiggjort det der ligger i kurven. Denne har ligget længe - bare fordi jeg ikke fandt det særlig spændende at hæfte ca. 100 garnender! Montering bliver aldrig min ynglings-disciplin. Opskriften er fra Zoë Mellors bog: Strik i børnestørrelse. Den er strikket i Cotmondo og jeg har forlænget både her og der for opskrifterne går ikke op i en str. 5/6 år. Måske jeg kan få syet ærmerne på i aften - og erklære den færdig!

1 Comments:

Blogger Susanne said...

Han bliver da sej i pirat-sweateren !! Og den kan vel bruges på kølige sommeraftener ?? Kh Susanne i Silkeborg

10:35 AM  

Send en kommentar

<< Home