Forsinket til lykke .....

...til Alexander, som fredag blev 7 år. Han havde selvfølgelig glædet sig i lange tider, som man nu gør i den alder. Begejstringen vil ingen ende ta' når man er 6 år og bliver et år ældre. Det er strakt noget andet med os andre!

Det der nok betyder mest er gaverne. Vi havde sørget for et par stykker der kunne udpakkes ved morgenbordet, posten bragte nogle i løbet af dagen, så der også var pakker til efter skoletid og så var der det, der var blevet snakket om længe, glædet sig til længe: Vi skulle i Lalandia, og så lige på hans fødselsdag!

Vi har ikke været der før, og børnene mente jo, at vi nok var de eneste i hele VERDEN, der ikke havde være i Lalandia. De snyder mig gør de, og jeg lader mig snyde, for jeg er selv tosset med vand, meeeen ... nu har vi så også fået badet og leget det vi skal i denne weekend. Selv mit mætningspunkt er nået hvad angår svømning og rutscheture. Vi har badet ca. 4 timer om dagen de sidste tre dage. Jeg tror aldrig jeg har haft SÅ rene børn!!

Vi har været sammen hele weekenden uden afbrud og det har været SKØNT. Selvom området er voldsomt og selvom der er mange mennesker allevegne så føles det ikke slemt. Heldigvis er det over et stort areal og husene ligger godt spredt, så man alligevel føler at man har noget for sig selv. Det har været en god og afslappende weekend!

Strålende behandling....

Tak for alle jeres dejlige hilsner - det varmer og gør mig glad. Skønt at I er derude og lader høre fra jer!

I dag gik turen til Bispebjerg Hospital, hvor der var en ny læge der skulle kigge på mig og mine "knuder" og buler. Den store gevækst på benet, som han kaldte en tumor (jeg kan ikke li' det ord), var han ikke så vild med, så den vil han gerne, at jeg slipper af med.

Derfor blev jeg sendt videre til strålebehandling, som åbenbart er måden at slippe af med den slags på. Heldigvis havde de tid til at give mig den første stråledosis i dag, så jeg slap for den ene tur derind. Lægerne bliver ved med at fortælle mig, at det ikke er farligt, og at jeg ikke skal gå i panik over min diagnose. Så det lader jeg være med. De er rolige og fattede og det smitter af kan jeg mærke.

Nu venter der mig to omgange stråler mere med ca. en uges mellemrum. Derefter en PET-scanning og til sidst en kontrol. Derefter håber jeg så på, at der er styr på "skidtet", så jeg kan nøjes med at tage til Roskilde og blive kontrolleret.

Der er lagt planer...

...for de næste mange strikkeprojekter.

Garnet er købt. Noget hos Nanna og noget hos BC garn, så nu er der ved at være opbygget lidt lager. Hos Nanna købte jeg Merci til Green Gable. Den er skudt igang, og ser ud til at blive fin, fin. Efter at have læst med hos Laila, blev jeg dog lidt nervøs for størrelsen, men den må prøves undervejs og så reguleres, hvis jeg ikke kan få mast mit korpus ned i den.

Så ville Camilla gerne have en trøje til vinter, men hun holder ikke af kradsende uldgarn. Derfor har vi valgt Arwetta, som er blødt til hendes sarte prinsessehud. Opskriften har hun selv valgt. Det skal være "Æble" fra "Hønsefødder og Gulerødder". Den skal bare skrues nogle størrelser op. Dvs. jeg tror vi beholder en str. 8 år, da prinsessen har form som et sugerør, og så må vi forlænge os ud af det. Vi har været nogenlunde tro overfor farvevalget i bogen. Dog bliver den brune en anelse mørkere.

Da jeg så sad og kiggede efter opskrifter til Camilla faldt jeg selv over en sweater. En rundstrikket med mønster fra Garnstudio (billede lånt samme sted - da der ikke kan linkes!). Garnet er Lucca og føles dejligt nu hvor jeg har vundet det op. Det sorte nøgle havde jeg meget sjov ud af. Først røg det af opvinderen, så jeg efterfølgende måtte holde og vinde samtidig. Det gik så meget godt og første gang jeg slap, smuttede skidtet så af igen, så der gives ikke meget for det kunstneriske i den opvinding.

Så må vi se hvor længe strikkeplanerne holder.

Noget andet er, at der også er andre der har lagt planer for mig.

I mandags var jeg til kontrol på Roskilde Sygehus, hvor jeg fik taget en biopsi af en af mine mystiske "knuder". De to læger der kiggede på mig var nemlig ikke helt tilfredse med en bule som jeg har fået på det ene ben. De er bange for, at der er noget skidt i den. Henvisning blev sendt til Bispebjerg og nu skal jeg i den kommende uge ind og MR-scannes og have udtaget en knoglemarvsprøve, hvor de så efterfølgende kan se hvordan mine T-celler har det. Resultaterne lader jo nok vente på sig, så jeg prøver at være tålmodig. Lidt svært er det dog, når det er mit helbred og min fremtid det drejer sig om. Spørgsmålet er også, om det nu også ER godt at vide.....

Bedre sent...

...end aldrig. Endelig lidt strik at vise frem, meeen en sommertop er jo også helt på sin plads her i efteråret :-). Den må kunne anvendes som vest her i vinter, når nu moderen her ikke kunne snøvle sig færdig i tide. Ikke fordi sommeren har været her, men det er mere tanken om at strikke sommertøj om efteråret der er lidt skæv.

Toppen er blevet lidt bred foroven, men med en bluse under går det fint, og Camilla er svært tilfreds og så kan jeg vel også være det. Garnet (Mandarin petit) er ok at strikke med, selvom det er ren bomuld. Mønsteret er hurtigt lært og giver en fin effekt selvom det kun går over 4 pinde. Alt i alt nemt nok altsammen - jeg gik bare i stå på halvvejen.

I et hjørne af all-rummet faldt jeg også over en delvist færdiggjort ting. En skjorte til Camillas ene build-a-bear. Den blev påbegyndt i sommerferien, da vi også syede rollespilskostume, men så stoppede det også ligesom der. Det gjorde jeg så noget ved i går og fik syet den færdig. Knapperne er en historie for sig - de passer ingensteder, men det var de eneste blå jeg havde hvor der var mere end en.

Mit hoved er tungt og fuld af snot, øjnene løber og kroppen føles som bly. Alexander var snottet i sidste uge og har nu åbenbart overleveret lidt "ynk" til mig. Det må blive bedre i morgen.