torsdag, februar 21, 2008

Endelig....

En af de lokale sportsforretninger har de sidste 3 uger haft et tilbud hvori der både var løbetøj og -sko. Sådan en pakkeløsning. Da jeg henvendte mig i butikken for at få sammensat en sådan pakke, ville den flinke dame bare ikke sælge pakken til mig!

Hun målte mig med blikket.....både op og ned......konklusion: Du vejer for lidt til det her tilbud!Fair nok......og fint at hun siger, at skoene ikke passer til mig. Jeg ville jo også blive irriteret, hvis jeg kom hjem med noget forkert. Ihærdigt og kundevenligt forsøgte hun så at finde en anden sko, der kunne indgå i tilbuddet, men desværre......ingen sko mindre end str. 38!

Små mennesker med små fødder der oven i købet vejer "for lidt", løber åbenbart ikke!!

Nu er det jo ikke den første sportsforretning jeg har været inde i det sidste ½ år (de gamle gik i stykker i sommers) for at opdrive et par løbesko. Faktisk synes jeg ikke jeg er særlig kritisk (udover størrelsen, altså) for jeg skal hverken løbe halv- eller helmarathon, men kun løbe rundt i nabolaget og så lunte rundt nede i skoven, så det har da undret mig noget, at det kunne være så svært.

Nu er det så efter lang tids søgen langt om længe lykkedes mig at finde et par løbesko i min størrelse! Troede bare ikke lige jeg nogensinde ville købe sko på nettet - men desperat kan man vel blive og det bedste af det hele er: De passer!!

Så er der kun lige én ting mere jeg kan undre mig over i den sammenhæng: Hvorfor pokker laver man stort set kun hvide løbesko? Det er da ikke særlig praktisk - hvordan ser de her lige ud efter den første tur i skoven?

Etiketter: ,

3 Comments:

Blogger Sus said...

Held og lykke med dine løbesko, hvad enten det bliver på veje eller i skoven, jeg kan kun tilslutte mig din undren over hvilke størrelse de har, som regel er sko svære at finde.
Hilsen fra en str 35
Sus, Basselund på Vestfyn

10:36 PM  
Blogger Stine said...

Hej Karina og tillykke med de nye sko. Jeg har også tit undret mig over det med hvide løbesko - har også et par af slagsen.
Mit bedste bud er at så kan man se når de er blevet brugt ;-)
God weekend
Stine (schjerning.wordpress.com)

3:20 PM  
Blogger Karina said...

Sus: Tak. Mange gange har jeg købt "børnesko", men det vil jeg ikke med løbesko da der ikke er den samme stødabsobering i dem, som i voksenstørrelserne. Men hvorfor pokker skal man straffes bare fordi man har en lille fod?
Stine: Tak. Det kan da godt være det er derfor de er hvide de første par dage......jeg er så ikke i tvivl ret længe om hvorvidt de bliver brugt eller ej!

5:20 PM  

Send en kommentar

<< Home