fredag, maj 15, 2009

Seriøst dårligt

........at skiltet "Færdsel på isen forbudt" stadig sidder på sin plads ved Hulemosesøen. Jeg ved godt, at det sikkert er et spørgsmål om ressourcer - men idéen går ligesom af, hvis det sidder der hele året.

Nu har det irriteret mig i flere måneder så nu blev det bare for meget - jeg fór i tastaturet og sendte en lille hilsen til det lokale politi.

Kald mig bare et brokhoved!

Etiketter: ,

mandag, maj 11, 2009

Øjnene der ser

Der er blevet sorteret billeder - mange billeder. Da vores "Oma" i Tyskland faldt væk sidste år, fik vi en ret stor mængde fotoalbums med hjem. Albums som vi selv havde sendt derned med billeder af ungerne og hvad vi nu ellers rendte og lavede. Nu "hævnede" det sig så lidt, men langt om længe fik jeg gjort noget ved det. Alexander og Camilla fik en stor stak hver, som vi fik sorteret og sat ind i et stort album til hver. Midt i det hele ville Alexander så lige informere faderen om de der "ældgamle" billeder:

Alexander: Faaaar........vi har også fundet et billede af dig fra dengang du var ung og lagde brædder inde i soveværelset.

....og så er det lige jeg tænker at det vel er 7-8 år siden de der gulvbrædder blev monteret i soveværelset! Men det er jo også en Alexander-menneskealder siden ;-)

Etiketter:

søndag, maj 10, 2009

Ringetone eller mislyd........

Camilla vil gerne synge i kirkekoret i Vordingborg. Hun har før sunget i kor. Dengang var det på skolen, men så gik korlederen på pension, og så var der vist noget andet der trak i den unge dame. Nu er hun kommet på andre tanker.

Over aftensmaden blev den beslutning debatteret - både frem og tilbage, og Alexander måtte lige bidrage, da talen faldt på optagelsesprøve eller ej til det her kirkekor:

Mor: Jeg tror nu ikke der er noget problem i det, hvis der er optagelsesprøve - du synger jo rent.
Camilla: Det gør da heller ikke noget - det vil jeg da bare glæde mig til.
Far: Det er da godt at det ikke er mig der skal til prøve, for jeg synger vist ikke rent.
Manden bryder ud i sang.........
Alexander: NEEEJ...... far, bare stop! Den dag jeg får en mobilteleforn, vil jeg gerne have dig som ringetone. Så vil de andre spørge hvad det er for en grim lyd den siger når den ringer!

Så er det vist lige sat på plads!!

Etiketter:

mandag, maj 04, 2009

Sjældent set...

...på disse kanter! Strik, og noget der også er blevet færdigt inden der er nogen der er vokset fra det!

En lille vest i str. ca. 4 år - strikket efter opskrift i Vendestrikbogen. Garnet er fra Lang Yarns og købt hos Marianne for mange år siden - der er tale om lagergarn af den vellagrede slags - garn der er flyttet lidt rundt med, og som nok også har været brugt (en lille smule) før. Men sådan er vi jo nogen der sørger for, og går ind for genbrug ;-)

Nu er det jo ikke lige årstiden for sådan en lille ulden sag, og derfor er den strikket lidt til den store side, så den også kan nå at blive brugt af en lille pige til vinter.

........og så lige en lille opfølgning på TV2-øst løbet fra i går;

Mage til kaos før start skal man vist lede lidt efter. Der var alt for mange der ville eftertilmeldes, og måske de ikke havde regnet med så stort et fremmøde, for tingene tog godt nok deres tid, mens vi stod og ventede på at blive sendt ud på ruten.

Da vi langt om længe blev sendt afsted var det en meget flot og skøn tur. Det er godt nok et skønt område ude ved Herlufsholm, og jeg kommer der ikke ret tit, så selvom jeg var lidt i konkurrence med mig selv og sådan, ja, så blev turen nydt til fulde. Jeg løb de 10½ km i tiden 58:36 og er fint tilfreds, selvom det nu ikke blev til de 21 km. i denne omgang!

Etiketter: ,