onsdag, februar 22, 2012

Hovedet-under-armen-strik

med striber - ikke for lang - ikke for bred - ikke for buklet at have under vinterjakken. Fandt en i de små hæfter fra Sys Fredens. Nem og enkel opskrift, og bare derudaf. Garnet var købt for længe siden - til en sweater, som blev strikket for lille og pillet op: Peruvian Highland Wool. Dejligt garn at strikke i og nemt at vaske - selv i maskinen :-)

Camilla tilfreds - mor tilfreds - hyggeligt projekt hvor hjernen kunne lægges et andet sted. Den slags passer jo ind imellem meget godt ind i livet - hygge og film, sofasidning og kaffe.

Go, go og den er blevet testet!

Etiketter:

onsdag, oktober 19, 2011

Hermione Hat

Til konfirmationen havde Camilla fået sat hår efter inspiration fra Hermione i Herry Potter. Nu har hun så også fået lokket en Hermione hue på og af pindene hos sin gamle mor. Filmene er set rigtig mange gange, bøgerne er læst - og hørt, så lidt fan er man vel af ham Potter med venner.


Opskrift: Hermione's Cable & Eyelet Hat
Garn: Hørgarn fra Netto - ½ nøgle

Note: Hvis der skal strikkes flere af den slags huer, skal det være noget andet garn. Det er slasket og giver sig for meget i brug.

Camilla er rigitg glad for huen, men jeg er ikke tilfreds med garnkvaliteten. Men hvad får man så også lige for en flad 10'er i Netto :-)

Og ja, så kom jeg til at bestille en bog på den anden side af dammen, bare fordi: Projects for Fans of Harry Potter. Så må vi se om der kommer mere Potter-strik ud af det.

Etiketter: ,

tirsdag, september 27, 2011

Første billede

af Helge - tror vist det var i dag det skulle lægges ud, hvis man var med i hækle-projektet. Lige nu ligner ham Hr. Elg Helge ret meget ingenting - ser vel bare lidt stribet ud og småfed ud i den ene ende. Ved ikke lige hvad jeg skal synes om farverne. Dvs. det ved jeg godt. De sidder ikke lige i skabet. Havde ikke andet, og måske det bare ender med en lidt speciel og multifarvet elg ;-)


Weekenden var meget fyldt og meget travl, så der er intet blevet hæklet. Måske man skulle nuppe nogle omgange nu. Lektiecaféen er lukket for i dag, og jeg har fundet sofaen, så måske lige om lidt og så en kop te eller to. Er der andre der har gang i en Helge?

Etiketter:

onsdag, september 14, 2011

Herlige Helge

Vidste der var noget jeg manglede!

For nogle år siden strikkede jeg en ugle. Min mor kunne vist ikke få øje på det smarte i sådan en fætter. Hvorfor nu det? Kan den bruges til noget........og var det ikke en bedre idé at strikke noget fornuftigt.

Tjoooo....og næhhhh.....den kan nok ikke bruges til så meget - den var sjov at lave og så har ungerne været vilde med den og har begge brugt den som sovedyr - den bor nu under Alexanders seng, så den er endda flyttet med os da vi flyttede. Nu må vi have en ny beboer i huset. Vi deler gerne.....

Håber, at vi inden længe kan byde Helge velkommen. Jeg er klar. Hyggeligt initiativ og fin opskrift - og ikke mindst en lækker elg :-)

Har du lyst til at hækle en elg - sådan lige nu, så smut forbi hos "Hvad bier taenker" og nup en opskrift på Herlige Helge.

Etiketter:

onsdag, september 07, 2011

Hut-li-hut igen, igen....

Og sådan bliver vi aldrig færdige med at strikke huer. Denne gang efter idé herfra: Sockhead Hat, men nu er det jo vældig svært ind imellem at følge opskriften uden at finde noget der LIGE skal pilles lidt ved, så det blev med ret-riller eller hvad det nu hedder, når man strikker vrang på hver anden pind ;-)

Et helt nøgle grå Arwetta og 3 rester i grøn/blålige nuancer, 2, 3 og 4 pinde af hver, og vupti, så er der endnu en hue.

Nogle samler på tasker, sko, underlige dimser eller frimærker. Camilla samler på huer - vel at mærke den hjemmestrikkede slags. Huer der er lidt anderledes, huer der har en underlig farve, huer der i hvert fald ikke er andre der har. Hun cykler med hue allerede nu, for hvis man skal nå at bruge alle huerne, så er man helt sikkert nødt til at sætte igang ;-)

Den næste model er fundet....så hvad venter vi så lige på :-)

Etiketter:

lørdag, maj 28, 2011

Muligheder

Tidlig morgen - synes i hvert fald det er tidligt at stå op kl. 6.30 når det er week-end. Køretiden til København fra det meget sydlige Sjælland gør, at det bare er sådan nogle weekender. Nu hygger de sig jo derude igen med noget vejarbejde i sporet med storstaden, så der skal lige lægges lidt tid oveni den normale køretid. Kæresten bor og arbejder i København, og når man så vil køre herfra og på arbejde lørdag morgen, så må man bare tidligt op. Tullede ellers i seng igen, men kunne ikke sove, og hvorfor ligge der og rotere, når man lige så godt kan stå op.

Sidder nu med kaffe og lidt strik og lidt alt muligt andet - billeder der ikke lige er blevet flyttet og den slags der har det med at hobe sig op på forskellige drev. Radioen underholder. Ungerne er hos deres far, og mulighederne er mange sådan en lørdag, hvor intet er planlagt.

For en gangs skyld har jeg slået masker op til noget til mig :-) En Cadence Pullover fra Knitty. Kiggede på den allerede i vinters, men der var ikke lige tid til den slags "pjat" midt i flytterod og huskøb. Nu er der faldet ro over alting - livet leves, og så skal der også strikkes igen :-)

Etiketter:

mandag, maj 23, 2011

Sang i skjul

En sang skulle konfirmanden jo ha', men da vi ikke lige er så meget for de der købte rædsler fra boghandleren, og som er meget lyserøde og meget firkantede, så skulle der jo tænkes lidt anderledes og gerne lidt kreativt.


Camilla er tosset med huer - ja, hun kan bare ikke få nok af af dem. Hun er den første i Danmark der hiver huen ned over ørerne, når vi når efteråret, og helt sikkert også den sidste der afmonterer den igen. De er ikke pakket væk endnu, selvom temperaturerne har været over de 20 grader, for det kunne jo være det blev koldt igen ;-)

Nu er hun så den lykkelige ejer af endnu en hue - intet mindre end en 108-3 fra Drops.

Synes nu det lyder godt, at Drops har fået den geniale idé at døbe nogle af deres modeller, så man har en chance. Det lyder da også lidt mere flatterende at hedde Nora eller Maren end at hedde 108-3, som nok mere leder tanken hen på de øremærker køerne render rundt med ude på marken.

Etiketter: ,

søndag, maj 15, 2011

Så kan der afsløres lidt

for nu er den store dag passeret. Jeg synes ligesom ikke at gæsterne skulle se Camilla inden hun nåede i kirke.

Boleroen eller sjælevarmeren eller hvad sådan en nu hedder blev færdig. Jeg fulgte ikke opskriften slavisk - kun mønsteret.

Dels ville den blive for bred til Camillas str. 32, og dels var kanterne lavet anderledes, så der skulle have været et bånd i. Det ønskede hun ikke, men jeg synes nu også resultatet blev ok fint uden bånd. Længden er der også reguleret lidt på, for corsage-delen måtte jo ikke skjules, da det var det der sådan set "bar" hele kjolen.

Jeg synes nok bare, at det var dejligt hun gad mit hjemmestrik sådan en dag :-)

Etiketter:

torsdag, april 07, 2011

Sjælevarmer

fra Glamourstrik (Erika Knight). Den strikkes til Camilla, som skal konfirmeres lige om lidt. Hendes ønske var, at have lidt til skuldrene oppe i kirken, men da hun er meget lys, og også ifører sig en hvid kjole, ja, så skulle der altså noget farve på. Det kommer der så! Efter at have bokset en del med den 8. række - fordi maskeantallet langt fra passede, måtte jeg jo ha' fat i ham Hr. Google, som heldigvis næsten altid har svar på tingene. Rettelserne til Erika Knight's bøger ligger jo heldigvis også derude i skyerne (under de enkelte bøger på hendes hjemmeside). Lige pludselig blev det hele meget nemmere :-)

Etiketter:

tirsdag, april 05, 2011

Altid en smule klogere

....og hvad mener han så lige med det, måske? Camilla sidder og fedter med en stoffrø og overvejer, om der måske popper en prins op hvis den bliver kysset. Jeg skal prøve først mener hun. Kys - kys og der sker jo ikke en hujende f.. Så må hun jo selv prøve og nu venter vi så i spænding - men mærkværdigvis sker der stadig intet. Det forstår vi måske ikke helt..... Alexander kigger lettere distæt op fra matematikopgaverne: Er I ikke klar over, at man skal være prinsesse før det det virker......... Tak min søn :-) Så vlev vi så meget klogere.....

Etiketter:

mandag, februar 28, 2011

Sort lappeløsning......

Smag og behag er heldigvis forskellig. De tidligere ejere havde meget kreativt, sat en memo-holder op på det ene køkkenskab. Det kunne måske have været pænt og praktisk, hvis det ikke var fordi at der foroven på holderen sad en lille nar og kiggede ned på os - med klokker og det hele.

Væk skulle den, men alt det klister den var sat op med var lidt genstridigt. Mutter her gik igang med knofedt og kemi, og VUPTI, røg malingen ligesom af - på noget af lågen. Det var jo ikke lige meningen, men jeg kunne så konstatere, at mit grå-malede køkken har været lille, orange og turkist engang i tidernes morgen. Det har helt sikkert været hot.......

Så var gode råd temmelig dyre, troede jeg, og lidt kunne jeg da godt ærge mig over, min iver efter at få skidtet flået ned..... men man kan jo løse alt, sådan næsten i hvert fald.

Der var i hvert fald ikke langt fra idé til handling da jeg i Rema1000 fandt for 25 kr. tavle til at klister på næsten hvad som helst. Overvejer liiiige, om der ikke skal køres noget på en af de andre skabslåger, for der er jo over halvdelen af rullen tilbage.......

Etiketter: ,

fredag, februar 18, 2011

Oprydning part 2-3-4 stykker eller noget......

Orla orm kom op af kurven og fik både tut-hue og øjne, så nu kan han kigge lidt på verden fra sin lidt indeklemte plads her i livet ;-) Han var et hit i blog-land long time ago, men da jeg ikke har været med på noget som helst i meget lang tid, så er han nu blevet et hit her i huset. Alexander fik en med rød hue for længe siden. Camilla har nu også en til de grusomme gys ;-)

Op kom også et par næsten færdige sokker til Alexander - str. 36 - så står vi så lige lige der, og de er nu klar til brug. Og der er jo behov for uldne sokker stadigvæk, så de blev godt modtaget. Ikke fordi han ikke har nogle andre, men man er vel afhængig af de hjemmestrikkede uldne ;-)
Rester i bomuldsgarn er ved at blive tryllet om til vaskeklude. Nogle af de lidt kedelige bare-derudaf-projekter, som snildt går sammen med en film, lidt net-surfing eller hvad man nu får tiden til at gå med.
Opskrifen findes her fra Drops. Ved ikke om man burde ha' behov for en opskrift på den slags firkantede fornødenheder, men det var her jeg kom til at tænke på de rester, der over tid har hobet sig lidt op.

Etiketter:

fredag, januar 21, 2011

Lidt mere oprydning

Det krævede kun lige omkring de 20 rækker og lidt endehæftning, at få Pimpelliese færdig. Strikket i Ketia Bombey. Så kan man jo undre sig over, at det har ligget og kedet sig i ½ år i kurven.

Der er brugt en lille smule mere end et nøgle, så jeg tror jeg glemte at vende, da der var halvdelen af nøglet tilbage ;-) Så er det jo en stor fordel, at have lidt ekstra på lager!!

Etiketter:

tirsdag, januar 18, 2011

2 meter.....

......haven fra Kim Hargreaves bog: Heratfelt. Strikket i dobbelt Merci, som jeg købte hos Nanna engang, for meget længe siden. Nu er der så ikke mere tilbage af det, måske det heller ikke forhandles mere, men et dejligt blødt og varmt halstørklæde til de kolde dage er nu kommet af pinden.

Derudover er Camillas køkkenhue blevet færdig. Ikke at farverne ligner noget der har med køkken at gøre - ikke mit køkken i hvert fald, men hvis jeg skal strikke flere af dem, tror jeg at jeg skal kigge lidt på opskriften og finde på noget. Mine udtagninger bliver lidt løse i det og pynter ingen steder. Men ellers fin, fin og hyggelig opskrift, og et pænt overskueligt projekt, nu hvor jeg så småt er ved at komme i omdrejninger igen.

Nu gribes der så atter i kurven, og så må jeg jo se hvad jeg trækker op - er sikker på, at der ligger mere end et ufærdigt halvstrikket, og halvrodet uldent projekt tilbage.......nu ryddes der op og ud! Nu er jeg så godt igang med oprydning andre steder, så må strikkekurven også hellere ha' et tjek.

Kan dog ikke lige nu komme til at vaske noget af det færdige, da ny vaskemaskine er indkøbt i dag. Den er leveret - flink montør kommer i morgen og sætter den til, og så er jeg også i omdrejninger der - eller maskinen er :-) Det kører......

Etiketter:

søndag, januar 09, 2011

Nytårsstatus midt i januar

Først et noget forsinket godt nytår til alle jer derude!!

Det er altid underligt at lave et indlæg efter lang tid væk herfra. Men denne gang håber jeg meget, at jeg er tilbage for at blive og for at opdatere lidt oftere - det kan jeg vist nemt og uden at anstrenge mig synderligt......

2010 har været et dumt år - et kaotisk år - et år, hvor jeg har oplevet ting og været ting igennem, som jeg ikke håber, at jeg nogensinde kommer i nærheden af igen. Først en gang strålebehanlinger, så en gang mtx-behandling, som jeg nu er ved at trappe ud af, så en gang strålebehanling mere, fordi de første ikke var "voldsomme" nok. De sidste 3 måneder er tiden og overskuddet så brugt på en skilsmisse, et huskøb, en flytning, en gang nedpakning, udpakning og indretning af nyt hjem til ungerne og mig samt samling af diverse Ikea-møbler (længe leve Ikea) og opsætning af noget nær hvad som helst.

Nu kan der måske efterhånde bliver plads til andre ting, end de rent praktisk. Jeg trænger....

Derfor var jeg næsten heller ikke til at styre da jeg så at Liselotte havde strikket en "Ida's Kitchen", for selvfølgelig måtte jeg lave sådan en til Camilla, som er så tosset med huer. Betænkningstid var der ingen af - måtte bare eje sådan en opskrift. Måske man kan kalde det et begynderprojekt ;-) Der er dog ikke meget køkken over den, men hva' søren - jeg er igang :-)

Måske man skulle nuppe sig en kop kaffe - og lidt strikketøj. "Dagens lampe" er nemlig sat op og den virker :-)

Etiketter: ,