torsdag, september 28, 2006

Undren...

Normalt er det ikke lige noget jeg kaster mig ud i - alle de der test, altså, men denne har skulle jeg lige prøve, da jeg så den hos Virtuella, og jeg blev faktisk overrasket. Kan så få spørgsmål "ramme" mig? Hvis jeg skal være helt ærlig er jeg faktisk lidt chokeret....hvis det her er sandt!

You Are Emerald Green
Deep and mysterious, it often seems like no one truly gets you.Inside, you are very emotional and moody - though you don't let it show.People usually have a strong reaction to you... profound love or deep hate.But you can even get those who hate you to come around. There's something naturally harmonious about you.

tirsdag, september 26, 2006

Forsinket...

til lykke til sønnike med de 6 år i torsdags. Min store dreng - og vi forstår jo ikke hvor tiden er blevet af. Vi har haft travlt med at holde alle de fødselsdage der skal til i den alder. Først en "rigtig" fødselsdag, så en familiefødselsdag i lørdags - ja, fødselsdage kan man bare ikke få for mange af, så nu tælles der ned til den næste - den for børnehaven den 5. oktober. !

På arbejdet er der de sidste to dage blevet sat mobilanlæg op i "mit" bogdepot, så de næste mange, mange dage skal der lige køres 30.000 bøger på plads i det. Det er svært at sige, at jeg glæder mig, men det bliver rigtig dejligt at få det gjort - og jeg tror det bliver rigtig, rigtig godt. Det giver i hvert fald noget luft i resten af lokalet, og det trænger vi til.

Har lige skrevet en opskrift ud på "Mole Poblano". Jeg så friland på DR2 den anden dag, og lod mig friste. Fryseren gemmer vist ikke lige på den slags kød, så det kommer til at vente lidt med at få det afprøvet - jeg vil glæde mig til at prøve noget der er lidt anderledes - gad vide hvordan det smager med chokolade i den varme mad? Har aldrig vovet det, men det skal komme an på en prøve!

tirsdag, september 19, 2006

Opdatering angående....

- et stk. Baby-Mistery: Færdig og knapper monteret. Den er da blevet meget sød. Nu ligger den og venter på, at der skal bruges en barselsgave! Det var sjovt at lege med, Marianne. Jeg kunne i hvert fald ikke lige "greje" den der med knaphullerne i begge sider, men der var jo en mening med det....utroligt, at du har overskud til den slags lige nu - jeg er imponeret!

- en slange der skal filtes: Strikker lystigt på den. Der er da ved at være et godt stykke og jeg er nået til hovedet. Der knækkede filmen så, og efter stort set at have strikket det hele, er jeg nu "slået tilbage til start". Hvornår mon jeg lærer at læse opskriften ordentligt igennem? Måske det er li'som med brugsanvisninger - der først bliver hevet frem, når der er noget der går galt :-)

- et stk. vest til migselv: Er pillet op fordi jeg ikke kunne få mere garn i samme farve!

- mohairbluse: Er under optrævling - det tager sin tid når den skal op af fryseren hver gang der skal trævles lidt....

- Jan: Mangler stadig kanter.

Derudover er der inspiration til 30 nye prjekter, efter at jeg har købt et par nye bøger. Meeen jeg har et standpunkt om, at jeg vil have gjort de ting færdige jeg har liggende, inden jeg kaster mig ud i noget nyt. Indtil videre holder det!!

Arbejdet tager dog mange af kræfterne i øjeblikket, fordi jeg skal have ryddet en halv bogkælder - hvilket drejer sig om ca. 20.000 bøger. De skal flyttes i denne uge, fordi der skal monteres kompaktanlæg fra på mandag. Mine arme er derfor ved at være lidt lange, og inden ugen er omme, kan jeg klø mig under fødderne uden at bukke mig - gad vide om det er praktisk?

fredag, september 15, 2006

Shhyyy,,,

....jeg sidder her og nyder stilheden. Vi har i eftermiddag været ude og investere i en ny opvaskemaskine, som næsten ikke siger noget. Da vi har køkken-allrum og kontor i ét betyder det meget, at vi kan tænke selvom der vaskes op. Jeg var så begejstret for den, at jeg kom "i stødet", da jeg skulle fylde den efter aftensmaden, i en sådan grad, at jeg måtte sætte mig ned på gulvet fordi det snurrede helt op i hårrødderne. Vi havde jo bare sat det stik i kontakten, som dette tyske vidunder er født med, og da jeg så fik sat benet ind på den åbne låge, samtidig med at jeg havde den ene hånd på stålvasken kunne jeg rigtig spjætte.... Da vi fik kigget lidt grundigere i brugsanvisningen, stod der, at der med fordel kunne monteres et dansk stik med jord....., da vi i Danmark ikke har de samme "dimser" på kontakerne, som vore tyske naboer. Det er nu gjort!! Måske vi skulle overveje at læse brugsanvisningen ordentligt igennem en anden gang.

Min manglende pakke fra England er ikke noget problem - de sender da bare en ny - ingen brok - men en undskyldning - jeg er imponeret....

tirsdag, september 12, 2006

Indfrysning....og post

Tak for hjælpen, både til Web-strikkere og blog-læsere, angående gode råd til optrævling af min mohairbluse - processen er i gang...

Mellem kyllinge-schnitzler og vaffel-is ligger nu min bluse og "fryser". Jeg har lige haft den inde for at pille det første stykke op. Det ser ud til at det fint kan lade sig gøre - med lidt tålmodighed. Der kan ca. trævles i 7-9 minutter, før den må en tur "ud i kulden" igen. Det er da noget nemmere, end at sidde og hive og slide i garnet, som nok ikke vil kunne holde til den hårdhændede behandling.

Og så til noget helt andet....
Først i August bestilte jeg denne bog hos Play.com. Den er bare aldrig nået frem til mig, og da jeg har betalt for den, har jeg nu prøvet at efterlyse den hos firmaet. Jeg har desværre stadig PostDanmarks "service" i frisk erindring fra i sommers, fordi vi på skolen manglede nogle eksamensopgaver, der var overleveret til PostDanmark og så......blevet væk - AAAAGGHHHHH - det må IKKE ske!!

Der var absolut ingen forståelse..... Vi måtte da kunne forstå, at det bare var at vente de 5 uger de var bagud med at efterlyse post, og turen skulle jo nok komme til os. Censormøder.... var ikke noget de havde hørt om, og der var jo ikke noget at gøre ved, at en rekommanderet pakke forsvandt - andet end at vente altså..... Hvorfor er det lige vi sender anbefalet?

Heldigvis dukkede pakken op hos censor efter 10-11 dage på farten - godt nok er der et stykke vej til Jylland, men den skal vel ikke bæres derover pr. fodpost? Derfor prøver jeg lige en efterlysning i England først, det er måske det hurtigste.

lørdag, september 09, 2006

Afhængig..

Altid har jeg brugt garnrester i alle regnbuens farver, når jeg skulle markere ind- eller udtagninger, men de har det jo med at falde ud eller hænge i, så maskemarkører det er en af de ting jeg ikke anede, at jeg manglede - ikke før jeg modtog de flotte med glas-blade fra Mette.

Nu har jeg så selv fået lavet disse. Det har jo ikke taget alverdens tid at få sat en ring på, men jeg kunne ikke stå for de små "Babuskaer" da jeg så dem hos Marianne. Nu har jeg så markører til mere end et strikketøj og det er også strengt nødvendigt, for jeg har igen alt for meget halvfærdigt liggende.

Status er:
1 stk. Baby - mistery: Mangler halskant og knapper - og så lige en opskylning!
1 stk. Slange: Mangler ca. ½ meter, et hoved, en filtning i maskinen og en udstopning.
1 stk. Jan: Mangler kanter og bånd (Båndet er købt).
1 stk. Vest m. snoninger i Trollgarn: Har kun strikket ca. 20 cm. - er i tvivl om jeg har garn nok....
1 stk. Luxuxmodel: Er strikket færdig men er for stor og skal pilles op - hvordan trævler jeg op i Mohairgarn - det er jo gået i ét med sigselv - det skidt :-(

Der arbejdes på at få nedbragt de igangværende arbejder. Jeg er alt for nem at lokke og alt for dårlig til at få tingene gjort færdige. Hvorfor skal det være sådan? Det irriterer mig i den grad!

I dag har jeg brugt formiddagen på at få købt kondisko til Camilla og vinterstøvler til dem begge. Sidste år kom jeg for sent ud af starthullerne, og der var ikke noget at vælge imellem. I år skulle det være anderledes. Camilla har en meget smal fod, og det er derfor svært at finde noget der passer hende. Det lykkedes og i den 5. forretning kunne vi få et par kondisko der IKKE var lyserøde og nu ....... er jeg ruineret....!